Det offentlige er dårlige betalere

Det koster byggeerhvervet et trecifret millionbeløb i renteomkostninger

De offentlige myndigheder er tilsyneladende hævet over lov og ret, når det gælder rettidig betaling for de ydelser, de køber hos private virksomheder, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.

7 ud af 10 virksomheder i byggebranchen oplever, at de offentlige myndigheder ikke betaler til tiden.

- Virksomhederne møder en mur, når de forsøger at opkræve deres penge. Det er de offentlige myndigheder og kun de offentlige myndigheder, der bestemmer, hvornår en betaling skal falde, fortæller Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Det har økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Dansk Byggeri har beregnet, at de sene betalinger årligt koster årligt byggeerhvervet et trecifret millionbeløb i renteomkostninger.

Dansk Byggeri har rettet henvendelse til Økonomistyrelsen med henblik på, at der indføres et kvitteringssystem, så virksomhederne har dokumentation for, at de har fremsendt den elektroniske faktura til den offentlige myndighed. En dokumentation, de ikke har i dag.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord