DIF vandt over Hjørring Kommune

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

En volleyballdommer bliver ikke trukket i kontanthjælp fordi han har modtaget skattefri godtgørelse for sin dommergerning. Det havde Hjørring Kommune ellers lagt op til, men DIF og Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Nordjylland mener noget andet.

Der er glæde hos Danmarks Idræts-forbund. I en pressemeddelelse man, at afgørelsen har principiel karakter, da man ikke mener, at personer betale for, at de skal udføre et frivilligt stykke arbejde.

Hjørring Kommune mente ikke, at en volleyballdommer både kunne modtage kontanthjælp og samtidig modtage omkostningsgodtgørelse på 200 kr. for at dømme en volleyballkamp uden at blive trukket i kontanthjælpen. Men Beskæftigelsesankenævnet har nu sagt okay for ordningen, så dommeren kan beholde sine penge.

Ifølge DIF var der tale om smålighed i stor stil.

- Sagen fra Hjørring Kommune er grotesk. Vi har med en kontanthjælpsmodtager at gøre, som vælger at bruge sin fritid på at dømme nogle volleyballkampe og dermed udføre frivilligt arbejde for et af vores specialforbund. Efterfølgende mener kommunen så, at han skal straffes økonomisk for sin indsats. Der er tale om kommunal smålighed i den helt store stil," siger DIF's direktør Karl Chr. Koch i pressemeddelelsen.

Flere nyheder fra TV2 Nord