Dømt for misbrug af syvårig

En 46-årig mand er fundet skyldig i misbrug af en syvårig pige, som han af og til passede. Foto: Ib William Christensen

En 46-årig mand er kendt skyldig i seksuelt misbrug af en syvårig pige.

Retten i Aalborg idømte torsdag en 46-årig mand tre års fængsel for seksuelt misbrug af en syvårig pige. Den 46-årige var kæreste med pigens plejemor, da overgrebene fandt sted fra august til november 2011, og derfor opholdt han sig ofte i hjemmet, og var også alene med pigen, som han af og til passede.

Han blev frifundet for forsøg på samleje med pigen. Men han blev kendt skyldig i at have gennemført fire anale samlejer med pigen og blev samtidig kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse ved at have vist pornofilm for pigen.

Retten lagde i sin afgørelse blandt andet vægt på, at der havde været et tillidsforhold mellem den dømte og pigen. Det oplyser ankager Ida Poulsen.

Endelig blev den 46-årige kendt skyldig i 21 tilfælde af trusler mod pigens plejemor. Det er sket vis sms og facebook.

Den 46-årige ankede dommen på stedet.

Flere nyheder fra TV2 Nord