Dramatisk giraffødsel i Aalborg Zoo

Hungiraffen Nanna fødte tirsdag eftermiddag under dramatiske omstændigheder en velskabt girafkalv.

Fødslen har været længe ventet, og tirsdag eftermiddag skete det så endelig. Nanna viste tegn på at hun skulle føde og dyrlægen blev tilkaldt, da der gik for lang tid uden der skete noget.
Under stor dramatik måtte dyrlægen vende kalven og hjælpe den ud.

Kalven, en velskabt hun, viste dog ingen livstegn. En hurtig omgang førstehjælp og massage fik dog heldigvis hjerte og vejrtrækning i gang, og kalven var på benene og drak mælk ved Nanna i løbet af en times tid.

Kalven har det i dag godt og kan ses sammen med Nanna i girafhuset.


Seneste nyt

fra Nordjylland