Drøm går i opfyldelse: Is med ølsmag rammer markedet i dag

Thisted Bryghus og Premier Is lancerer i dag en is med ølsmag.

Danskere elsker is og øl i solen. Så mon ikke den nye is med ølsmag bliver et hit?

Det lyder som en iskold drøm for de fleste danskere: En is med ølsmag. 

Men i dag går drømmen i opfyldelse, når Thisted Bryghus og Premier Is - også fra Thisted - langer de første øl-is over disken i forbindelse med Danske Ølentusiasters Ølfestival, der begynder i København i dag. 

Thisted Bryghus, som de sidste tre år er kåret til Årets Danske Bryggeri, har i et samarbejde med Premier Is lavet det, der kan gå hen og bliver årets hit: Øl-isen. 

For Brygmester på Thisted Bryghus, Antoni Aagaard Madsen, har udviklingen af den nye is også været en spændende proces.

- Vi har taget udgangspunkt i vores Thagaard-øl fra bryghusets Nationalpark serie, hvor smagen kommer fra birkeblade fra Thagaards Plantage i Nationalpark Thy, sammen med ekstrakt af forårets friske skud af gran og fyr. Det giver en frisk aromatisk smag, som vi har overført til den nye is, fortæller brygmesteren. 

De knap 10.000 ølelskere på året Ølfestival bliver de første, der får lov til at prøvesmage den nye is. Men som

- Vi har sammen udviklet og testet ideen gennem nogen tid, og vi er nu så langt, at vi godt tør love, at Danmark får en velsmagende øl-is på markedet til efteråret, fortæller Kommerciel Direktør Christian Brink fra Premier Is/Mejerigården.

Thisted Bryghus og Premier IS har et par tusinde smagsprøver af den nye is-øl med til Ølfestivalen i København, isen forventes at kunne købes i butikkerne til efteråret. 

02:34

En helt ny ølis fra Thisted Bryghus og Premiere Is blev godt modtaget på ølfestival i København.

Luk video

Flere nyheder fra TV2 Nord