Eftersøgt for pizza-skyderi fanget i Frankrig

Det var dette pizzaria på Sjællandsgade i Aalborg, som var målet for skyderiet den 22. maj. Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Den efterlyste gerningsmand til skudepisoden i Aalborg den 22. maj er anholdt i Frankrig. (Opdateret)

Den efterlyste gerningsmand til skudepisoden i Sjællandsgade i Aalborg den 22. maj er anholdt i lufthavnen i Montpellier i Frankrig.
Hans identitet er bekræftet.

- Det er i forbindelse med vores internationale efterlysningen af manden, at han bliver taget i kontrollen i lufthavnen i Montpellier, siger politikommissær Lars Nørskov Jørgensen til TV2/Nord.

Nu venter Nordjyllands Politi bare på at få manden udleveret til retsforfølgelse i Danmark.

- Nu skal vi have sat gang i det franske retssystem. Det fungerer jo en del anderledes end vores. Men der plejer ikke at være problemer, siger Lars Nørskov Jørgensen til TV2/Nord.

Hvor lang tid der går, før manden er tilbage i Danmark, vides endnu ikke.

(Opdateret)

Flere nyheder fra TV2 Nord