EH Aalborg millimeter fra håndboldliga efter sejr

Det lugter af liga efter EH Aalborg her til aften vandt 23-21 over Horsens.

Der var noget at fejre, da EH Aalborg-spillerne for lidt siden kunne juble i omklædningsrummet efter en kneben sejr på udebane over Horsens. 

Håndboldpigerne kunne ikke bare juble over den 13. sejr i træk men også over, at de med bare tre point mere i de sidste fire kampe i turneringen er sikret oprykning til HTH GO Ligaen - kvindernes bedste række. 

Med sejren udbygger EH Aalborg sin føring i ligaen med 40 point efter 22 kampe. Skanderborg har 34 point på andenpladsen med en kamp mindre, men det er i virkeligheden Sønderjyske på tredjepladsen - otte point efter, der er værd at holde øje med. 

For sønderjyderne har kun spillet 21 kampe og er otte point efter, men med fem kampe tilbage på kampprogrammet, har de stadig en teoretisk mulighed for at indhente nordjyderne. De to første hold i ligaen rykker direkte op i ligaen. 

Lykkedes det imidlertid EH Aalborg at skrabe tre point sammen, er det helt sikkert, at Nordjylland igen får et hold i kvindernes bedste række, siden Aalborg DH gik konkurs i 2013. 

Sejren følger i kølvandet efter nyheden om, at Karen Brødsgaard overtager cheftræner-jobbet i klubben fra næste sæson. 


Seneste nyt

fra Nordjylland