Elever forbrændt ved værelsesbrand

Foto: Per Frank Paulsen

To elever fra Aabybro Ungdomsskole blev kørt til behandling på Aalborg Universitetshospital med brandskader.

Onsdag eftermiddag udbrød der brand på et elevværelse på Aabybro Ungdomsskole. To elever blev efterfølgende kørt til Aalborg Universitetshospital med brandskader, men ifølge Nordjyllands Politis vagtchef skulle skaderne ikke være alvorlige.

Branden er angiveligt opstået i et klædeskab og har siden nået at sprede sig til en madras, inden den er blevet slukket. Årsagen til branden er endnu ukendt.

Flere nyheder fra TV2 Nord