Ellemann kan ikke love lavere færgepriser

00:52

Foto: TV2 Nord

1 af 2

Sammen med andre Ø-borgmestre mødtes Læsø i dag med Social- og indenrigsminister Karen Ellemann, der ikke kunne love, at der var penge til at sænke priserne på Læsøfærgen.

Pengene til at sænke priserne på færgefart til øerne er ikke til stede. Sådan er meldingen fra Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) til dagens møde med fem Ø-borgmestre. Dermed er det ikke muligt at sikre trafikal ligestilling for øboerne på Læsø.

- En regering skal agere økonomisk ansvarlig, og vi kan ikke begynde at love til det ene, det andet og det tredje, før vi har fået åbnet kassen og sikret, at der overhovedet er noget, at dele ud af.

Før valget blev ø-borgmestrene lovet, at man ville sænke færgepriserne af den forhenværende regering. Og arbejdet fortsættes med den nye regering.

- Vi er fem øer, som har arbejdet på det her i mange år, men vi føler ikke, at vi er trådt nogle skridt tilbage, men vi står der, hvor vi stod før valget, siger borgmester for Læsø, Tobias Birch Johansen (v).

Viljen til at gøre noget ved den trafikale ligestilling af øboere er dog til stede i regeringen. Det ligger i Venstres landdistrikt-udspil.

- Det er helt klart på mit arbejdsprogram og hvis jeg skal være helt ærligt, så er det også på andre partiers ønskeliste over noget, som vi gerne vil finde finansiering til, siger Karen Ellemann.

Derfor må øboerne vente til finanslovsforhandlingerne, før de kan få vished om lavere færgepriser.

- Vi må væbne os med tålmodighed, siger borgmester for Læsø, Tobias Birch Johansen (v).

Med til mødet om trafikal lige stilling var også borgmestrene fra Samsø, Ærø, Fanø og Bornholm.

Trafikal ligestilling

Trafikal ligestilling går ud på at sikre, at der ikke er nogen ekstra udgift ved at bo på øer. Dermed skal prisen for at tage færgen, skal svare til det, det ville koste, hvis man skulle transportere sig over land. Med andre ord, der skal ikke være økonomisk forskel på at transportere sig over vand eller land.

Tilbage i marts måned i år lovede daværende indenrigsminister, Morten Østergaard (R), at man ville sænke færgepriserne. Dog kunne man dengang ikke love, at prisen på færgerejserne ville blive lige så lave, som hvis strækningen skulle tilbagelægges i bil.

Se hele interviewet med Tobias Birch Johansen og Karen Ellemann her:

 

 

 

 

Forsiden lige nu