En 37-årig mand bliver i eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør for brandstiftelse i Akvariekælderen i Frederikshavn.
En 37-årig mand skal fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Hjørring for brandstiftelse. Han skulle angiveligt have begået indbrud i og derefter sat ild på dyrehandlen Akvariekælderen i Frederikshavn. Den 37-årige er fra Frederikshavn.
Dyrehandlen brændte torsdag den 12. januar, og 240 dyr omkom i branden.
Onsdag blev en 42-årig mand fremstillet i grundlovsforhør i samme sag. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.
Grundlovsforhøret afholdes for lukkede døre.