Ét kilo kokain gav seks års fængsel til rocker

00:23

Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)

1 af 2

En 29-årig mand med tilknytning til Bandidos er idømt seks års fængsel for besiddelse af 946 gram kokain.

Den 24. maj blev tæt på ét kilo kokain fundet på et WC i et erhvervslokale tilhørende en 29-årig mand med rockerrelationer. Derfor dømte Retten i Aalborg i dag manden seks års ubetinget fængsel. Det skriver nordjyske.dk.

Rockeren nægtede sig skyldig i anklagen. Han skyder skylden på andre, der har haft adgang til lokalerne, men den forklaring troede retten ikke på.

- Men det er anklagemyndighedens opfattelse, at Martin Lassen er den eneste, der har adgang til lejemålet, da han ifølge vores oplysninger er den eneste med nøgle til lejemålet og toilettet, siger anklager Mette Bendix til nordjyske.dk.

Den dømte er tidligere straffet for lignende sager. Han ankede sagen til frifindelse.