Færing faldet til

Foto: aabsport.dk

AaB's nytilkomne forsvarspiller Pól Jóhannus Justinussen spillede alle 90 minutter i gårsdagens testkamp og er faldet godt til blandt de nye klubkammerater.

Og faktisk havde den 23-årige forsvarsspiller allerede for tre-fire år siden øje på AaB.

- Jeg var med skolen på tur til Aalborg, og vi så blandt andet AaB spille mod FC København og Celtic i Champions League, fortæller Pól Jóhannus Justinussen til aabsport.dk efter onsdagens træning.

Men ellers havde færingen ikke meget kendskab til klubben.

- Nej, ikke så meget, men jeg er faldet fint til. Alle har taget godt imod mig, og det var dejligt at spille 90 minutter i går mod Portimonense.

- Det er jo for at spille fodbold, at jeg er kommet, og jeg synes også, at jeg allerede nu har løftet mit niveau, siger Pól Jóhannus Justinussen.

I dag har spillerne opholdets umiddelbart eneste fri-eftermiddag, mens der torsdag venter to gange træning.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord