Falckreddere strejker

Foto: Ib William Christensen

Redderne i Hjørring har nedlagt arbejdet for at gøre ledelsen opmærksom på de dårlige arbejdsmiljøforhold på stationen.

Falckredderne på station Hjørring nedlagde onsdag morgen arbejdet, fordi de er utilfredse med arbejdsmiljøet på stationen. De mener blandt andet, at omklædningsfaciliteterne og opholdsrummene er for ringe.

Igennem flere år har redderne forsøgt at få en afklaring omkring renovering af stationen, men ledelsen har indtil videre forholdt sig passivt. Det oplyser Per Green, som er tillidsrepræsentant hos Falck Hjørring.

Redderne mener, at stationen er i så ringe forfatning, at de nu ser sig nødsaget til at strejke for at få ledelsen i tale.

Flere nyheder fra TV2 Nord