TV2 Nord

Fangede 100 kilo tung mine

En fiskekutter fra Hirtshals fangede mandag en gammel mine.

En fiskekutter fra Hirtshals fangede mandag en cirka 100 kilo stor engelsk mine et godt stykke vest af Hirtshals.

Mandag morgen fiskede en kutter fra Hirtshals en 100 kilo tung mine fra krigens tid. Det skriver kanalhjoerring.dk. 

Hirtshals Redningsstation blev alarmeret og kontaktede Søværnets Minørkorps fra Kongsøre Kaserne ved Holbæk samt et hold fra Oksbøl.

Ved 15-tiden sejlede redningsbåden Margrethe Gaardbo fra Hirtshals  ud til fiskekutteren med minørkorpsets folk, der gik ombord på fartøjet, tjekkede minen og sænkede den tilbage i havet. Dykkere blev derefter sendt ned og fastgjorde sprængstof på minen.

Klokken 18.10 i aftes blev minen sprængt. Den blev sprængt så tæt på land, at mange kunne høre det.

Har du et godt tip?