Farfars kvalitetstid med August

25:16

Råhygge, oplevelser og 100 procents opmærksomhed - sådan er det, når 7-årige August er sammen med sin Bedste Bedste, 61-årige Thorkild Christensen.

7-årige August fra Hjørring elsker at være sammen med sin 61-årige Farfar, Thorkild Christensen, der bor på havnefronten i Nørresundby. Det sker ikke hver uge, men når det sker, er der fuld opmærksomhed fra Farfar, der til daglig er travlt beskæftiget i sin enmandsvirksomhed Sensoform i Aalborg. Dertil en meget fysisk aktiv, sporty og kulturelt interesseret 61-årig single, der ikke spilder tiden:

- Når man stadigvæk er aktiv og jeg har så min egen lille virksomhed, så er tiden sådan lidt reserveret. Det havde jeg også, da mine egne børn var små. Jeg brugte det der princip med kvantitet og kvalitet, og det prøver jeg også at gøre, når vi er sammen. Altså vi laver noget. Vi gør noget. Vi har aldrig tændt en computer eller i iPad, fortæller Thorkild Christensen, der altid har planlagt Augusts besøg. 

Han er en meget moderne Farfar, hvor han selv bruger rigtig meget tid på hans cykling og hans dans, ja, og går til koncerter. Og hans arbejde fylder også rigtig meget. Så han er sådan lidt anderledes i forhold til andre bedsteforældre kan være.

Susan, Augusts mor 

Alenetid med Farfar

Når August besøger sin Bedste Bedste i Nørresundby sker det over to dage. Det betyder en overnatning i eget værelse hos Farfar. Uden mor, far og lillesøster. Men det klarer August fint: 

-  Vi tror August, han føler sig måske sådan på en eller anden måde lidt mere voksen, når han er sammen med Farfar, fordi han ligesom får lov til at deltage i nogen ting, som hans Farfar synes er sjovt. Det er måske ikke lige det, som August normalt selv går og vælger, siger Augusts far, Allan. 

Kunsten, bolden og pandekager

I dag går turen til KUNSTEN i Aalborg med Farfar som kunstguide i børnehøjde. August ser, oplever og lytter interesseret, når Farfar fortæller om kunstværkerne, men ser også frem til et af de faste punkter på dagsordnen: brunch i Pandekagehuset bagefter til at fordøje kunstindtrykkene. Men det allerbedste er, når Farfar spiller fodbold med ham. Og det gør hans 61-årige Farfar Thorkild hellere end gerne. En hjertelidelse og epileptiske anfald har nemlig gjort ham meget opmærksom på vigtigheden i at leve sundt, holde sig i god form og sidst, men ikke mindst, huske at nyde livet og sætte pris på dem, man elsker: 

-  Efter sådan en weekend og August kommer hjem, så sidder man tit og evaluerer lidt og tænker, hvor skønt det var og hvor dejligt det var. Ligesom når jeg har været til fødselsdag hos dem, familiefest eller bare til lørdagskaffe eller noget Hvor er det skønt, at alle bare har det godt. og så kommer tit den der med - ikke tit, men: åh, bare der ikke sker et eller andet, siger Thorkild.

Du kan se Bedste Bedste i aften klokken 19.50 på TV2 Nord Salto, men allerede nu kan du se snigpremieren på afsnittet om August og Thorkild over denne artikel.

Se tidligere afsnit i serien Bedste Bedste HER

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord