Fik løn uden at arbejde

00:40

Lederne af Alternativet i Hjørring har ifølge Nordjyske udbetalt løn til deres ægtefæller, selv om de stort set aldrig har vist sig på bostedet.

1 af 2

Lederne af den omdiskuterede fond og bostedet Alternativet i Hjørring har givet løn til deres hustruer - selvom kvinderne slet ikke eller kun i meget begrænset omfang arbejder på stedet.

NORDJYSKE har talt med 15 tidligere og nuværende medarbejdere, som bekræfter, at ledernes to ægtefæller ikke laver noget for en årsløn, der skulle ligge på omkring 400.000 kroner. Kun den ene hustru har indimellem håndteret medicin til beboere.

Hjørring Kommune vil nu bede fonden om en redegørelse, men det er endnu uvist, om en eventuel politianmeldelse kommer på tale.

Flere nyheder fra TV2 Nord