Fire biltyve anholdt i Rødhus Klit Feriecenter

God fangst for Hjørring Politi i aftes

En opmærksom gæst på Rødhus Klit Feriecenter ringede i går aftes til politiet, for at fortælle, der kørte en stjålet bil rundt oppe omkring feriecentret.

Hjørring Politi rykkede ud til feriecentret og pågreb fire personer, tre mænd og en kvinde, der nu bliver sigtet for tyveriet af bilen. Kvinden er desuden eftersøgt på Sjælland, så det er en gruppe erfarne kriminelle, politiet har fået på krogen.

- Det er en gruppe, der kører rundt heroppe og laver kriminalitet, så er det jo glimrende at få dem fanget, siger Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

Ud over tyveriet af bilen skal de fire personer afhøres i en række sager om tyveri og bedrageri.

- Det kan sagtens være, der kommer noget nyt ud af dem, når vi afhører dem i løbet af dagen, siger Peter Skovbak.


Seneste nyt

fra Nordjylland