Fire kommuner sammen om behandlings- center

Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)

Den 1. maj overtager de nordjyske kommuner misbrugsbehandlingen fra Region Nordjylland. Derfor går fire nordjyske kommuner nu sammen om et fælles behandlingscenter.

Det nye kommunale behandlingscenter etableres af Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt og Læsø Kommuner. Det skal hedde Behandlingscenter Nordenfjord og får til opgave at foretage den ambulante behandling af borgere med alkohol- og stofmisbrug fra de fire kommuner.

- Formålet med at etablere et tværkommunalt behandlingscenter er at fastholde og udvikle et højt niveau i behandlingen og sikre, at misbrugsbehandling sker i tæt samspil med den sociale indsats overfor borgeren, siger Anne Lundgaard, der er leder af behandlingscenteret.

Ud over den ambulante behandling af misbrugerne tilbyder behandlingscentret rådgivning til både misbrugere og pårørende. Samtidig vil et særligt ungeteam stå for behandlingen af de unge misbrugere. Her målrettes indsatsen til de unge i deres nærmiljø.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord