Fischer er ude: Christinna Pedersen får ny badmintonmakker

Foto: Jean-Francois Monier / Scanpix

Nordjyske Christinna Pedersen har fået ny mixpartner, efter Joachim Fischer ikke længeres regnes for medaljekandidat til OL i 2020.

Badmintonspilleren Christinna Pedersen skal spille sammen mixdouble sammen med Mathias Christiansen frem mod OL i 2020. Det skriver TV2 Sporten torsdag. Hendes tidligere makker, Joachim Fischer, er nemlig smidt på porten af Badminton Danmark. 

- Vores vurdering i forhold til Joachim er, at han om tre år, når OL afholdes, ikke vil være en realitisk medaljekandidat, siger sportschef i Badminton Danmark, Jens Meibom. 

Der er dog stadig stor tiltro til nordjyske Christinna Pedersen, og derfor fortsætter hun med Mathias Christiansen. 

Christinna Pedersen og Joachim Fischer har ellers været faste makkere i otte år, hvor det er blevet til sejr i 13 SuperSeries-turneringer, to VM-bronzemedaljer og en OL-bronze. 

Senest har mixdoublen spillet til det nyligt overstået VM i Glasgow, hvor duoen røg tidligt ud. Beslutningen er dog taget inden VM, fortæller Jens Meiborn til TV2 Sporten. 

- Grunden til, at det kommer frem nu, er, at vi allerede har nogle tilmeldinger til vigtige turneringer på tirsdag, og vi har ikke kunne vente med at træffe beslutningen i flere uger. For så kan de nye konstellationer ikke komme ud og spille nu her. Så vi var tvunget til det kort efter VM, siger han. 

Selv har Joachim Fischer ikke været inde over beslutningen.

- Jeg fik et opkald fra Christinna i går (onsdag, red.), hvor hun fortalte, hvad hun gik og tænkte på. Bagefter havde jeg et møde med forbundet, siger han til TV2 Sporten. 

Badminton Danmark fortæller dog, at de stadig gerne vil bruge Joachim Fischer, når han vender tilbage fra sin ankelskade. 

Flere nyheder fra TV2 Nord