Næsten hver anden gang en hjemmehjælper banker på døren hos en ældre borger for at gøre rent eller udføre andre praktiske gøremål, står et privat firma - og ikke kommunen - bag hjælpen.

Mens 36,7 procent valgte en privat leverandør i 2008, var andelen steget til 47 procent i 2011, skriver Jyllands-Posten.

- Omfanget af privat hjælp vil stige yderligere i de kommende år og overhale den kommunale andel på praktisk hjælp, forudser borgmester Anny Winther (V), borgmester i Rebild og formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening, KL.

- Fremover bliver det mindre bureaukratisk at udbyde opgaver, og det vil få flere private til at melde sig. Det er meget positivt, fordi det øger borgernes valgmuligheder, siger hun.

Den kommunale begejstring deles ikke af Danske Pensionisters formand Arne Rolighed, som frygter en opdeling i et a- og et b-hold.

- Det er en meget kedelig udvikling, for de ældre, der har mest at gøre godt med, vil vælge private løsninger, fordi der kan de købe ekstra hjælp.

- Det kan man ikke i det offentlige, så der vil alle fattigrøvene være henvist til, siger Arne Rolighed.

Et lovforslag fra regeringen skal modernisere reglerne for at vælge frit. De mere simple regler skal øge konkurrencen og give besparelser på 132 millioner kroner.

Lovforslaget handler dog ikke om at fremme den private hjemmehjælp, siger socialminister Karen Hækkerup (S).

- Jeg forholder mig helt uideologisk til det, men når vi kan spare 132 millioner kroner ved at fjerne papir-fnidder-fnadder ved at gøre det lettere for kommunerne at udbyde opgaver, betyder det i sidste ende mere service til de ældre.

- Det er det vigtigste, siger hun til Jyllands-Posten.