Flere nordjyder på kontanthjælp

Sælg din bil eller dit hus. Sådan lyder kravet til kontanthjælpsmodtagerne. Og den besked får flere og flere nordjyder, fortæller P4 Nordjylland.

I Nordjylland er flere og flere røget over i kontanthjælpskøen siden 2007.

Alene sammenlignet med først halvår af 2009 er der i
første halvår af 2010 kommet næsten 13 procent eller 1.300 flere nordjyder på kontanthjælp. Og det er et stort problem, mener afdelingsformand i 3F Aalborg, Søren Elsberg.

- Jeg er bange for, at vi er ved at tabe en hel generation på gulvet ligesom i 70'erne og 80'erne, siger han.

Ifølge Søren Elsberg er det primært ufaglærte, der fik job, da det hele gik godt, der i dag er tilbage på kontanthjælp.


Seneste nyt

fra Nordjylland