Flere passagerer med Læsø-færgen

Selvom sommeren 2007 lod meget tilbage at ønske, blev det et godt år for Færgeselskabet Læsø.

Året bød nemlig på en fremgang i antallet af passagerer med 1,1 % til i alt 269.237 personer og en fremgang på 6,7 % i antallet af personbiler til i alt 65.862 biler, samtidig med at selskabet har haft en omsætningsfremgang på 6,1 % til 36,6 millioner kroner.

Men det dårlige vejr i løbet af sommeren havde alligevel en betydning. Antallet af 1-dags turister på cykelture faldt med 15 % til i alt 1408 personer. Men samtidig steg antallet af 1-dages busture, Sælsafariture og Rønnerbusture, så det samlede fald alene blev på 3,5 % til i alt 7.411 personer. Salget af 1-dags ture på Sælsafari med Seadog blev mere en fordoblet.

Dette tal forventes at stige yderligere i 2008 hvor den gamle Seadog bliver udskiftet til en ny med flottere faciliteter ombord og en fortsat tydeligere markedsføring i Nordjylland.

Det fortæller selskabet bag Læsø-ruten i en pressemeddelelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland