Flere sjældne fugle i Nordjylland

Først var det den sortbrynede Albatros, som besøgte Hirtshals. I den senere tid har Skagen haft besøg af topskarven, som også er en sjælden gæst.

Igennem april og maj er hele fem topskarver set på Grenen ved Skagen. Det er de eneste, der er fundet i Danmark i år, fortæller ornitolog Rolf Christensen fra Skagen.

Fuglene er set den 3/4, 18/4, 27/4 og 18/5, og de fleste er trukket mod nord mod Norge.

- Det er netop de daglige observationer fra Grenen Fuglestation året rundt, der har gjort, at invasionen er blevet opdaget, siger Rolf Christensen.

Topskarver ses ikke hvert år i Danmark, men oftest ses 2-4 eksemplarer i havnene langs den jyske vestkyst, men Skagen er nummer et sted i landet med flokke op til 13 eksemplarer.

- Derfor står vi nu hver morgen og kigger efter dem, når de trækker forbi Grenen mellem Sverige og Norge, siger ornitologen.

Topskarver i Danmark kommer fra Norge, Sverige og Storbritannien.

Topskarven

Se billeder af topskarven via Google

Seneste nyt

fra Nordjylland