Forårsmessen vel overstået

Lidt færre besøgende end forventet på weekendens forårsmesse i Aalborg

Aalborg Kongres- & Kulturcenters forbrugermesse "Forår 2008" endte søndag med et besøgstal lidt under det forventede.
I alt løste 24.276 gæster billet til messen. Aalborg Kongres- & Kulturcenter havde inden messen regnet med et besøgstal på 25.000.

Aalborg Kongres- og Kulturcenter olyser, at weekendens gæster har haft købelysten i orden og givet travlhed til de mange messestande.

De gæster, der var mødt op havde masser af aktiviteter at give sig til. På TV2/Nords egen stand kunne de opleve massevis af nordjyske kendisser, da der blev optaget afsnit i programserien "på Tomandshånd", der vises i løbet af foråret på Tv2/Nord.

Både de seere, der overværede optagelserne og dem, der hellere vil vente, kan opleve "På Tomandshånd" på tv i løbet af foråret.

Har du et godt tip?