Forsøgt røveri i Aalborg

Foto: Per Frank Paulsen

Torsdag eftermiddag var der forsøg på røveri i Thai2Go i Aalborg.

På Vingårdsgade i Aalborg blev take away madstedet Thai2Go udsat for forsøgt røveri.

- En 20-årig mand kom ind i butikken og truede med våben. Han stak hurtigt af uden at få noget med sig, men blev få minutter efter anholdt på Vesterbro, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg.

Den 20-årige er sigtet for forsøgt røveri og forventes fremstillet i grundlovsforhør fredag.

Flere nyheder fra TV2 Nord