Ghetto-regning kan ende hos friskoler: "Det vil være en bombe under os"

02:33

Socialdemokratiet vil tage en del af tilskuddet fra fri- og privatskoler og bruge det til at finansiere regeringens ghettopakke. Sker det, vil regningen i realiteten ende hos helt almindelige børnefamilier.

Socialdemokraternes forslag om at lade friskolerne finansiere regeringens ghettopakke bliver ikke mødt med venlighed hos friskolerne i Nordjylland.

Friskolerne skal betale for regeringens indsats mod parallel-samfund i Danmark. Sådan lød udmeldingen fra socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, da hun onsdag var på besøg i Aalborg.

Men det er en rigtig dårlig idé, mener friskolerne i Nordjylland. I det regnestykke bliver børnene nemlig de store tabere, hvis forslaget gennemføres, lyder argumentet fra ledelsen på Lyngbjerggårdskolen i Godthåb. 

Læs også Socialdemokratiet vil bruge friskoletilskud på ghettoer

- Det vil være en bombe under friskolen, og man kan stille det spørgsmål, hvorfor er det at børn og børns læring skal finansiere en boligpakke, siger Erik Hjortshøj Steffensen, der er viceskoleleder på Lyngbjerggårdskolen.

Regning vil ende hos familierne

Som tingene er nu, får friskolerne et tilskud fra staten, der svarer til 76 procent af, hvad en gennemsnitlig folkeskoleelev koster. Resten betaler forældrene selv. Den sats vil Mette Frederiksen og Socialdemokratiet med sit forslag sænke til 71 procent.

Noget, der kan få alvorlige konsekvenser for flere små friskoler, lyder det fra Dansk Friskoleforening.

Vi har rigtig mange skoler, som vil blive hårdt ramt. Det handler om 3000-4000 kroner per elev, og de små friskoler ude i de små lokalsamfund vil kun kunne klare det ved at sætte skolepengene op.

Per Svaneborg, Dansk Friskoleforening

- Vi har rigtig mange skoler, som vi blive hårdt ramt. Det handler om 3000-4000 kroner per elev, og de små friskoler ude i de små lokalsamfund vil kun kunne klare det ved at sætte skolepengene op eller ved at finde besparelser, der går ud over kvaliteten af undervisningen, siger Per Svaneborg, styrelsesmedlem i Dansk Friskoleforening.

På Lyngbjerggårdskolen i Godthåb vil forslaget blive til en regning på 600.000 kroner, som skolen skal forsøge at betale selv. Og det kan godt blive svært, siger viceskoleleder Erik Hjortshøj Steffensen.

- Vi har ikke så mange håndtag at skrue på, og vi vil blive nødt til at lave en skolepengestigning, og det betyder jo, at regningen ender hos familierne på vore skole, siger han.

Udspil kan betyde skolelukninger

Dén regning er familierne til friskoleeleverne ikke synderligt begejstrede for at ende med. Hvis det bliver dyrere at sende sit barn i friskole, kan det ende med at blive en løsning for de få.

- Det vil da blive en udfordring for min familie, og det er jeg sikker på, at det vil blive for alle familier herude i området. Jeg kunne være bange for, at det var børn fra mere velstillede familier, der kom på skolen, og det ville gå ud over mangfoldigheden og det sociale liv, mit barn lærer på skolen, siger Gitte Christensen, der har et barn på Lyngbjerggårdskolen i Godthåb. 

Læs også Ældre jubler: Nu dufter der igen af mad på de nordjyske plejecentre

Friskolerne har mange steder i Nordjylland været et lokalsamfunds løsning på en kommunal skolelukning. Stiger egenbetalingen til friskolerne for familierne, kan det ende med, at flere elever vil blive flyttet over i en kommunal skole længere væk - og at friskolerne dermed kan være i fare for at lukke.

- Der er ingen tvivl om, at man - måske ikke næste år eller næste år igen, men på sigt - vil få en opgave med at få tingene til at hænge sammen ude i de lokale samfund, og hvis man hele tiden skal sætte skolepengene dramatisk op, vil det på sigt komme til at koste skolelukninger, siger Per Svaneborg fra Dansk Friskoleforening.

Forsiden lige nu