Gratis tog hele måneden

Hele september kan du køre gratis med tog fra Frederikshavn til Hobro. DSB siger nu undskyld for ventetiden med den skandaleombruste jernbanebro, der var lukket i mere end et år.

Tak for tålmodigheden! Sådan siger DSB nu pardon med gratis billetter i hele Nordjylland. Statsbanerne erkender at deres faste kunder og pendlere har haft en masse generende bøvl, mens broarbejdet har stået på.

-Det har betydet, at nordjyderne har fået forlænget rejsetiden, fået mere besvær og en generel dårligere oplevelse med at køre tog, siger trafikinformationschef Tony Bispeskov.

Jernbanebroen blev ramt af et finsk skib d.28.3. 2012 og åbnede først 13 måneder senere i slutningen af april 2013.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord