Hænger fast i bunden

FC Hjørring kæmper efterhånden for overlevelse i 1. division. Noget søndagens udekamp mod Hvidovre ikke gjorde nemmere.

På trods af to scoringer tabte FC Hjørring nemlig med 4 - 2 til hjemmeholdet.

Hvidovre kom først på tavlen med en scoring til 1 - 0 i det 19 minut., men Søren Philipp fik udlignet i det 37., og den stilling holdt til pausen.

Få minutter inde i anden halvleg kom FC Hjørring foran 1 - 2 på en scoring fra Lasse Strandberg, men et lille kvarter senere udlignede Hvidovre, og da der også stod Hvidovre på de sidste to scoringer blev det til 0 point og en træls tur hjem for FC Hjørring.

Med nederlaget ligger nordjyderne stadig på en 13. plads - ét point over nedrykningsstregen.