Der skal gribes hårdere og hurtigere ind overfor de mest udsatte børn i Aalborg Kommune. Det er politikerne i socialudvalget enige om, skriver NORDJYSKE Stiftstidende mandag.
Fredag fik udvalget en redegørelse fra socialforvaltningen, der i detaljer gennemgår forvaltningens kontakt med den 15-årige dreng, der er sigtet for stadionmordet i oktober. De sociale myndigheder viste godt, at drengen var langt ude i alvorlige problemer.
Men både lærere og familie havde forgæves forsøgt at få myndighederne til at reagere mere håndfast.
- Kommunen har begået fejl. Der er ting, der kunne have været gjort bedre, og der er bestemt ting, hvor der skulle være grebet ind meget hurtigere - og indgrebene skulle have været hårdere. Specielt burde der være reageret på de to sidste underretninger, forvaltningen fik om den 15-årige, siger socialudvalgsmedlem Anne Dorte Krog (SF), der af hensyn til tavshedspligten ikke vil gå nærmere i detaljer.
Også socialrådmand Mai-Britt Iversen (Soc.dem.) erkender, at kommunen ikke har taget advarslerne alvorligt nok. Derfor strammes kursen - især overfor de 15-20 børn og unge, som politi og forvaltning lige nu vurderer til at være ude i alvorlige problemer. Det er stort set alle børn og unge, der færdes i det samme miljø i midtbyen, som den 15-årige også var en del af.
- De skal mandsopdækkes i et eller andet omfang. Vi er enige om, at der skal en strammere og mere konsekvent kurs til, siger udvalgsmedlem Kjeld Jul Vagner (Venstre) til NORDJYSKE Stiftstidende.
En såkaldt task-force oprettes med folk fra politi, social- og skoleforvaltning, der hurtigt kan rykke ud. Og så skal det sikres, at det bliver erfarne socialrådgivere, der behandler sagerne, så der ikke kommer til at gå for lang tid, før der gribes ind.
- Vi tvangsfjerner nok for sent. Mange børn er mellem 14 og 17, når de bliver fjernet, og der er det mange gange for sent. Et andet stort problem er narkotiske stoffer. For selv om en stor del af de hårdest belastede børn tager stoffer i et alarmerende omfang - og nogle er afhængige - bliver der i dag reelt ikke gjort noget for at få dem afvænnet. Hvis børnene vil have hjælp til at komme ud af stofferne, skal de selv bede om det, og det sker stort set aldrig. - Vi er nødt til at se på, om kommunen ikke skal have et bedre tilbud om afvænning til disse børn. For stofferne er en stor del af problemet, siger Anne Dorte Krog.