Helenius kan afløse Junker i Roda JC

Foto: Allan Storkborg (Arkiv)

Den hollandske klub Roda JC har et godt øje til AaB-angriber Nicklas Helenius.

Selvom hans kontrakt med AaB først udløber i sommeren 2014, så har den hollandske klub Roda JC et godt øje til Nicklas Helenius.

Klubben har fulgt AaB's U/21-landsholdspiller gennem længere tid, og den nordjyske topscorer har imponeret hollænderne.

- I løbet af de kommende uger finder vi ud af, om Mads Junker skifter til en anden klub. Gør han det, skal vi på markedet efter en ny angriber, og her er Nicklas Helenius en god mulighed. Han er en spiller, vi ser på, og han er en type, der passer godt ind i vores system, siger Gerard Wielaert, der er teknisk direktør i Roda JC, til tipsbladet.dk.

 AaB forlanger i omegnen af 7,5 millioner kroner for angriberen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord