Herlev-træner i spidsen for White Hawks

Foto: Mette Kristensen

Frederikshavn White Hawks præsenterede tirsdag ny træner og fem nye spillere.

Fans af Frederikshavn White Hawks kan godt begynde at pudse deres finske gloser af, hvis de vil råbe klubbens nye træner an.

Det blev nemlig den 44-årige Juha Riihijärvi, tidligere træner for Herlev Eagles, der skal overtage trænersædet efter at Lars Ivarsson og klubben i sidste uge blev enige om at skilles.

Den finske tilføjelse blev præsenteret på et pressemøde på Restaurant Snerlen i Frederikshavn, hvor også fem spillere blev præsenteret.

Mark Müller vender hjem til Frederikshavn efter et ophold i Aalborg Pirates. Lasse Lassen, der spillede i Aalborg fra 2009 til 2011 kommer til klubben fra Herning. Mathias Bau og Rasmus Astrup kommer begge fra Rødovre.

Den femte tilføjelse til klubben er Esbjergs topscorer fra sidste sæson Colin Vock.

Flere nyheder fra TV2 Nord