Hjemløsedag i Aalborg

For første gang afholdes der hjemløsedag i Aalborg.

Lørdag den 1. september forvandles Gammel Torv i Aalborg til en festplads med stande og musikdigtoplæsning og meget mere. Aktiviteterne skal sætte fokus på de hjemløse og socialt udsatte i kommunen. Dagen afholdes i forbindelse med Aalborg i Rødt lørdag den 1. september kl. 11-16 på Gammel Torv.

- Vi afholder dagen for at sætte fokus på socialt udsathed i kommunen og for samtidig at give kommunens udsatte borgere en rigtig god dag med en masse oplevelser, siger Stig Stavnskær, der er leder af Center for Misbrug og Socialt Udsatte, som afholder dagen i samarbejde med SAND Nord, der er de hjemløses egen organisation.

På dagen deltager kommunens frivillige hjælpeorganisationer med forskellige aktiviteter og stande. På en scene vil forskellige kunstnere optræde.


Seneste nyt

fra Nordjylland