Hjørring Revyen på københavnsk museum

På en ny udstilling på revymuseet i København, bliver Hjørring Revyen hyldet.

Fyrre år med nordjyske vittigheder og stikpiller. Det kan nu ses på Revymuseet i København, der torsdag åbner en ny udstilling kaldet: "Da revyen blev moderne - Hjørring Revyen i 40 år".

- Det vækker minder. Man får nærmest en tåre i øjenkrogen, når man går igennem udstillingen, siger byrådsmedlem Sven Bertelsen (Lokallisten).

- Der er så mange følelser - det er som at genopdage sin ungdom, siger kapelmester Henrik "Baloo" Andersen.

Udstillingen kan ses tirsdag til søndag sommeren over. Derudover optræder Hjørring Revyen to gange i Glassalen i København.


Seneste nyt

fra Nordjylland