Hjørrings trænerduo på plads

FC Hjørrings nye trænerduo, Boye Habekost og Bora Zivkovic. Foto: Henriette Maj Pedersen

Den tidligere Vejle-målmand, Boye Habekost er købt fri af FC Vestsjælland og blev fredag præsenteret som ny cheftræner i 1. divisionsklubben FC Hjørring.

Samtidig blev Bora Zivkovic præsenteret som ny assistenttræner i klubben, hvor han selv sluttede som aktiv i den forgangne sæson.

- Vi tror, vi har fundet det helt rette match. Det er det træner team, vi er gået efter, et team, som virker sultne på opgaven og er klar til at arbejde fra tidlig morgen til sen aften for at få positiv udvikling. Boye Habekost ser vi som en stor og dygtig mand, og vi tror Bora Zivkovic har en stor trænerkarriere foran og vil gerne være med til at sætte gang i den,  siger sportschef i FC Hjørring,  Jacob Krüger.

Boye Habekost og Bora Zivkovic er begge ansat på et-årige kontrakter.

Flere nyheder fra TV2 Nord