Hobro IK efterlyser kapital: Klubben sælger folkeaktier

I Hobro har man åbenbart haft så travlt i vinterpausen, at man ikke har nået at skifte trænere og spillere ud på det officielle holdbillede. Foto: Dannie Rosenkrantz

En nedrykning til 1. division er en dyr fornøjelse, og derfor sælger Hobro IK nu folkeaktier til fans og lokale borgere.

En nedrykning til 1. division er ikke godt for den sportslige stolthed – det er også hårdt for økonomien. Det må man sande i Hobro, hvor fodboldklubben nu sætter folkeaktier til salg. Det skriver Hobro IK på deres hjemmeside.

Når Hobro IK rykker ned, så mister de blandt andet 10 millioner kroner, som klubben hidtil har fået i TV-indtægter. Derfor håber klubben nu, at fans, lokale boirgere og andre interesserede vil støtte klubben, så de kan komme tilbage i superligaen. 

- Vi håber derfor meget, at sponsorer og de mange venner af huset fortsat vil støtte op, og være en del af at få Hobro IK tilbage i Alka Superligaen, hvilket er målet for næste sæson, skriver klubben.

Onsdag aften afholdes et møde, hvor interesserede kan høre om folkeaktien. Aktierne kan tegnes for 2500 kroner per aktie til mødet. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord