Hobro IK snupper hurtig nigerianer

Justice John, der senest har været til prøvetræning i FC Fredericia, har skrevet under på en etårig kontrakt med Hobro IK.

FC Fredericia har den seneste tid testet Kolding FC-topscorer Justice John, men det har ikke ført til en kontrakt for nigerianeren. Nu rykker han derfor i stedet lidt nordpå, hvor han har skrevet under på en etårig aftale med Hobro. Det skriver Bold.dk.

- Vi har kigget efter en kant eller angriber, og gerne en, der kan spille begge pladser. Det kan Justice, der har en enorm fart, som vi godt kan bruge på vores fodboldhold, siger sportschef Jens Hammer Sørensen til bold.dk.

- Vi har i Hobro fået ry for at spille noget rigtig god fodbold, og det var i sidste ende det Justice faldt for. Vi er ikke den klub med flest penge, så det er rart, at der er andet der kan trække spillere herop.

Justice John har tidligere været i FC Midtjylland og Vejle, mens han altså de seneste år har spillet i Kolding FC, hvor det i sidste sæson blev til syv scoringer.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord