Høj tilfredshed med ældremaden Mariagerfjord

Kommunens egen undersøgelse viser, at tilfredsheden er høj og endda stigende.

Sammenlignet med sidste års undersøgelse er tilfredsheden med Mariagerfjord Kommunes madordning steget i størstedelen af kommunen, oplyser Mariagerfjord Kommune i en pressemeddelelse.
Kun borgerne i den tidligere Hobro Kommune er tilfredsheden faldet. Det skyldes formentlig at borgerne i den tidligere Hobro Kommune måtte sige farvel til madserviceordningen fra Sygehus Himmerland. En ordning der var meget populær hos mange.

- 75,3 % af brugerne på ældrecentrene er ifølge undersøgelsen meget tilfredse eller tilfredse med madservice. Vi hæfter os ved, at 0 % er meget utilfredse, og der er samlet set ikke mange, der overhovedet har afgivet negativt svar, udtaler fagkonsulent ved Mariagerfjord Kommune Thorbjørn Aagaard.