TV2 Nord

Huller i vejene generer beboere i Aalborg

Foto: Lars S. Christoffersen

Trods farlige veje vil Aalborg Kommune ikke udbedre vejforholdende i et villaområde.

Poul Kragh har flere gange været vidne til, at folk har faldet på fortorvet foran hans hus på J.P. Kochs Vej i Aalborg. Hans egen kone har også været en tur i astfalten. Poul Kragh mener, at kommunen snart burde renovere både vejen og fortorvet.

Fliserne på fortorvet har skubbet sig og astfalten på vejen har slået revner. Flere steder er der niveauforskelle på op til 7 cm imellem fliserne på fortorvet.

- Det er under al kritik. Der er flere, der er kommet til skade herude ink. min egen kone. Jeg har også set to ældre mennesker falde pga. det dårlige fortorv, siger Poul Kragh.

Beboerne i villaområdet omkring J.P. Kochs Vej, Gustav Holms Vej og Hans Egedes Vej har i mange år forsøgt at få Aalborg kommune til at udbedre vejforholdene. Men ifølge kommunen, er der mange andre steder, der kommer først i køen.

- Vi er nødt til at prioritere de steder, hvor der er mest trafik først. Altså i bymidten og ved skoler og lignende, forklarer Lise Gransted-Mortensen, der er teamkoordinator hos Trafik & Veje i Aalborg kommunes tekniske forvaltning.

Poul Kragh mener dog ikke, at det er i orden at nedprioritere villaveje, da de også er befærdede.

- Det er da lige så vigtig som alle andre steder. Alle steder hvor der færdes folk, der må det jo være vigtigt, at sådan noget er i orden, siger han.

Ifølge Aalborg kommune bliver vejene i kvarteret først renoveret om fem-ti år.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord