Hund ammer kattekillinger

01:57

Foto: Michael Andersen

1 af 2

Se den søde video med hunden Pulle, der har taget fire kattekillinger til sig.

Det hele startede mandag, da Ann Christensen var ude og gå en tur med sin veninde.

- Vi hørte nogle små killinger miave. De gemte sig under en palle, så jeg tog dem ud. Man kunne se, at de ikke havde fået mad i noget tid, siger Ann Christensen.

Hun tog killingerne med hjem for at give dem mad, men de ville ikke spise kattefoder.

Men så var det, hunden Pulle reagerede. Pulle byggede rede i Ann Christensens soveværelse, og begyndte at slikke på killingerne. Derefter gik Pulle ind i soveværelset og lagde sig i kurven.

- Jeg lagde to killinger ind til hende, og de begyndte med det samme at die ved hende, fortæller Ann Christensen.

Pulle har tidligere haft hvalpe, og de små killinger fik moderinstinktet frem igen.

- Hun betragter killingerne som sine egne. Hun knurrer af vores to andre hunde, hvis de forsøger at komme tæt på, siger Ann Christensen, der er lykkelig over de små nye beboere i hjemmet.

Se den søde video ovenfor.

Flere nyheder fra TV2 Nord