Hvert 14. hus til salg

Det er svært at slippe af med sin bolig, men på Læsø er det sværere end de fleste andre steder.

Hver 24. ejerbolig på landsplan er lige nu til salg, samlet er der placeret et "til-salg" skilt på 55.000 villaer, rækkehuse og ejerlejligheder.
Men på Læsø er hver 14. bolig til salg.
Det tal overgås kun af Langeland, hvor hver 12. ejerbolig er til salg, mens det i Halsnæs, Albertslund og Tårnby kun er hver 41. bolig, der skal sælges, viser en opgørelse fra ejendoms- mæglerkæden EDC.
Og det er især i ø-kommunerne, der flest boliger til salg.

  - Det er et udtryk for, at salgstiden er længst i små samfund og specielt på øer uden broforbindelse til fastlandet, hvor man skal med en færge, siger EDC's kommunikationschef Jan Nordmann.

Det samlede udbud af boliger til salg har ligget stabilt det seneste halve år - men på noget nær et rekordhøjt niveau.

- Dermed bliver året på niveau med 2009 og 15-16 procent dårligere end 2010. Det er den udbredte usikkerhed om fremtiden og frygten for en fornyet finanskrise, der afholder mange fra at købe bolig, siger kommunikationschefen.


Seneste nyt

fra Nordjylland