IF efter skrotbrand: Kommune skød vores løsningsforslag ned

03:31

Norge nægter at modtage skrot

Foto: Ib William Christensen

1 af 2

Det omdiskuterede firma mener, at de havde gjort alt, hvad de kunne, for at gøre opmærksom på brandfaren.

IF er af Aalborg Kommune blevet kritiseret i skarpe vendinger efter weekendens storbrand på Gasværksvej. Nu står det omdiskuterede firma for første gang frem med deres forklaring. De mener, at det er Aalborg Kommune, der har sløset, og at branden kunne være undgået.

- Det har vi hver uge i de sidste tre måneder gjort myndighederne opmærksom på, at vi skulle tage hånd om det og få det flyttet, siger administrerende direktør i IF, Thomas Lundshøj.

Læs også Nordmænd vil ikke tage bilskrot tilbage

Ifølge IF har de udover gentagne gange at gøre Aalborg Kommune opmærksomme på brandrisikoen også givet flere forskellige løsningsforslag på, hvordan man kunne fjerne noget af det ophobede affald fra Gasværksvej.

- Myndighederne har simpelthen ikke kunnet tage nogen beslutning om, hvad der skulle ske. Vi er kommet frem med rigtig mange løsningsforslag, og alle løsningsforslag er endt med at blive skudt ned af den ene eller den anden grund, og vi kan som firma ikke gå ind at flytte noget affald, hvis myndighederne ikke går ind og siger det, og det er desværre det, vi står med i dag, siger direktøren.

IF afventer nu myndighedernes og forsikringsselskabernes afgørelse om, hvem der skal betale oprydningsregningen. I mens fortsætter de arbejdet med at omdanne autoaffald til betonproduktion.
 

Hør mere fra interviewet med IF's direktør her:

01:11 Luk video

 

Forsiden lige nu