Indbrud i guldsmed

Foto: Thomas Gaardsmand

Forretningen Biksen i Aalestrup blev natten til tirsdag udsat for et indbrud. Ukendte gerningsmænd slap af sted med smykker og ure.

Klokken 02.20 natten til tirsdag blev Nordjyllands Politi kaldt ud til et indbrud i Aalestrup. To mænd havde brudt et udstillingsvindue op til forretningen Biksen i Borgergade. Her havde de to gerningsmænd taget ure og smykker for et endnu ukendt beløb. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Frank Liltorp.

Et vidne så de to mænd forlade forretningen. Vidnet så to mænd - en mand, der var klædt i lyst tøj og en anden mand, der var klædt i mørkt tøj. Begge mænd bar lyst fodtøj og lyse handsker.

De to mænd forlod forretningen i en ældre sølvgrå Audi A4 eller A6, der mangler den forreste nummerplade.

Vagtchef Frank Liltorp bemærker, at der i den seneste tid har været andre indbrud i Nordjylland, hvor der har været set en sølvgrå Audi.

- Man skal altid være forsigtig med gisninger, men der kan være en sammenhæng, siger Frank Liltorp.

Flere nyheder fra TV2 Nord