Ingen aftale med Wæhler

Kjetil Wæhler har alligevel ikke indgået en ny aftale med AaB. Han venter stadig på et udspil fra klubben. Foto: Allan Storkborg

AaB's Kjetil Wæhler afviser at have indgået en ny aftale med klubben, han har end ikke modtaget et udspil.

Torsdag forlød det at Kjetil Wæhler havde indgået en ny aftale med AaB, men det er ikke tilfældet.

Spilleren har end ikke modtaget et udspil fra klubben.

 - Vi står stadig samme sted, som vi gjorde inden ferien. Det, jeg har sagt til nogle journalister, er, at alle må forvente at gå ned i løn, når de skal forhandle en kontrakt på plads. Der er ikke noget nyt i min situation. Lige nu har jeg et halvt år tilbage, og sådan er det, siger Wæhler til Nordjyske.

I stedet er han åben for alle muligheder.

Kjetil Wæhler er 35 år, og har spillet 91 kampe for AaB, og tidligere repræsenteret Vålerenga, FC Lyn og Wimbledon.

Flere nyheder fra TV2 Nord