Ingen disciplinærsag

Disciplinærudvalget i Dansk Ishockey Union, har nu afsagt kendelse, i sagen om overfaldet på en spiller fra Frederikshavn White Hawks. Der indledes ikke disciplinærsag mod Eric Bertrand fra SønderjyskE.

Disciplinærudvalgets kendelse
Disciplinærudvalget har gennemset det indsendte videomateriale fra kampen SønderjyskE vs. Frederikshavn d. 18. marts og bemærker følgende:

Frederikshavn spiller nr. 22, Eric Bertrand, tackler en Frederikshavn spiller umiddelbart efter en face-off i slutningen af kampen. Tacklingen sker på en ureglementeret måde. Kampens to dommere står godt placeret og er tæt på situationen.

Kampens dommere idømmer i kampen Eric Bertrand 5 + game misconduct for forseelsen.

Udvalgets konklusion
På baggrund af det foreliggende videomateriale ser udvalget intet grundlag for at ændre det dommerskøn, der blev foretaget i kampen.
Det bemærkes i den forbindelse:

at Disciplinærudvalget kun helt undtagelsesvist tager en sag op på egen hånd, som allerede et pådømt af kampens dommer(e),

at videooptagelsen ikke entydigt viser at Frederikshavn spilleren blev skadet eller at forseelsen var rettet mod hoved eller halsregion,

at Dommeren derfor kan vælge at idømme 5 + game misconduct efter hans skøn i kampen.

Ingen sag
Udvalget vil derfor ikke indlede en disciplinærsag mod spiller nr. 22 fra SønderjyskE, Eric Bertrand.


Seneste nyt

fra Nordjylland