Ingen skattestigning til Jammerbugt

Du skal ikke betale mere i skat, hvis du bor i Jammerbugt Kommune. Foto: Lone Vad Dam

Jammerbugt Kommune har indgået en budgetaftale for 2016 uden om Socialdemokraterne, det betyder at en ellers mulig skattestigning, ikke bliver til noget.

I Jammerbugt kommune er der kommet en aftale om næste års budget på plads. Aftalen er indgået mellem Dansk Folkeparti, Borgerlisten og Venstre. Tidligere har Jammerbugt Kommune søgt om at hæve skatten i 2016, men nu er forhandlingerne på plads, og det bliver ikke til nogen skattestigning i denne omgang.

Socialdemokraterne, der står udenfor, har indkaldt til pressemøde klokken 11 i dag, hvor blandt andet Ole Stavad, vil fortælle om, hvorfor de ikke er med i forliget.

Forligspartierne derimod indkalder til pressemøde vedrørende budget 2016 for Jammerbugt Kommune senere i dag klokken 13:00 på Fjerritslev Rådhus.

Flere nyheder fra TV2 Nord