Ja til omstridt skifergasboring

03:38

Foto: Ib William Christensen

1 af 2

Byrådet i Frederikshavn har besluttet at sige ja til, at der kan foretages prøveboringer efter skifergas i kommunen.

Det var et flertal på 27 af byrådets medlemmer, der traf beslutningen trods protester fra fremmødte demonstranter.

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) "tager til efterretning", at byrådet i Frederikshavn nu siger ja til at lade olieselskabet Total foretage en prøveboring efter skifergas ved Dybvad.

- Det er deres ansvar og deres ret, siger han til Ritzau.

 

Der skal bores efter skifergas i Nordjylland. Men hvad er skifergas, og hvorfor skaber gassen stor debat?
  • Skifergas er en naturgas, som ikke findes i almindelige gasfælder, men i stedet er oplagret langt nede i jorden i såkaldte skiferformationer.
  • Ved udvinding af skifergas er det nødvendigt at bruge såkaldt hydraulisk frakturering, der indebærer underjordiske sprængninger i skiferlagene og brug af kemikalier.
  • Det har skabt stor lokal modstand i eksempelvis Frederikshavn Kommune, hvor byrådet onsdag stemte ja til prøveboringer efter skifergas.
  • Ifølge det franske energiselskab Total, som formentlig skal udføre de nordjyske boringer, er det dog muligt at beskytte grundvand og miljø med borerør og betonlag.
  • En lignende ansøgning fra Total om at udvinde skifergas i Nordsjælland ligger indtil videre i læ af udviklingen i Frederikshavn.
  • En egentlig udvinding af skifergas i Nordjylland ligger formentlig syv til otte år ude i fremtiden.
  • Den statsejede Nordsøfonden indgår med en ejerandel på 20 procent i Totals skifergasprojekt.

    Kilde: Total, Frederikshavn Kommune, Danmarks Naturfredningsforening.

Har du et godt tip?