Jammerbugt vil hæve skatten

Der er huller i Jammerbugt Kommunes økonomi, og det får politikerne til at overveje at sætte skatten op.

Krisen kradser i Jammerbugt Kommune, og det kan komme til at betyde, at kommunens borgere skal betale mere i skat.

Borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade (V), siger til P4 Nordjylland, at kommunerne står over for en historisk vanskelig budgetlægning. I Jammerbugt skal der afsættes 20 til 30 millioner kroner ekstra til områder, hvor krisen øger kommunens udgifter, for eksempel på kontanthjælpsområdet. Derfor overvejer politikerne at søge om at få lov til at sætte skatten op.

Også Frederikshavn Kommune søger om at sætte skatten i vejret med 0.6 procent næste år. Det besluttede politikerne allerede ved budgetlægningen sidste år. Da besluttede man at sætte skatten op med 0.4 procentpoint i 2012 og med 0.6 procentpoint i 2013.


Seneste nyt

fra Nordjylland