Casper Steinfath vinder verdens vildeste SUP-race: - Jeg har aldrig været så bange!

Casper Steinfath kæmper mod seks meter høje bølger ud for San Francisco i Red Bull Heavy Water. Foto: Brian Bielmann, Red Bull

Casper Steinfath kæmper mod seks meter høje bølger ud for San Francisco i Red Bull Heavy Water. Foto: Brian Bielmann, Red Bull

1 af 2

To Klitmøller-surfere overlever vildt SUP-race. Steinfath gentager sejr i kæmpe bølger, mens 19-årige Christian Andersen bliver nummer fire.

For anden gang lykkedes det natten til lørdag Klitmøller-surferen Casper Steinfath at tage sejren i verdens vildeste standup paddle-race ud for San Francisco, Red Bull Heavy Water.

Steinfath tog også sejren i 2017, i 2018 blev konkurrencen aflyst - bølgerne og forholdene var simpelthen ikke vilde nok! Men det var de i år.

- Jeg har aldrig været så bange i mit liv. Selv da jeg krydsede Skagerrak, var jeg ikke så bange som i dag.

Casper Steinfath

Stillehavet bød på de mest modbydelige forhold i løbets fire-årige historie med fire-seks meter høje bølger, der gemte sig i en tyk, tyk tåge. Det var som at padle i blinde, for deltagerne vidste aldrig, hvornår de blev revet af brættet af en kæmpestor bølge.

- Jeg har aldrig været så bange i mit liv. Selv da jeg krydsede Skagerrak, var jeg ikke så bange som i dag. Jeg kom helt færdig til stranden efter to timers padleri, og ser de her seks meter høje bølger, der bankede lige ind i hovedet på mig. Det har jeg ikke lyst til igen. Jeg er bare glad for at være i live lige nu, sagde han.

- Forestil dig en hækkeløber, der løber med bind for øjnene. Han ved ikke, hvornår hækkene kommer, kun at de kommer – og så må han føle sig frem. Sådan var det at være os i dag.

Casper Steinfath

For 18-årige Christian Andersen, der også kommer fra Klitmøller, var løbet også en stor succes. Han endte som nummer fire – det bedste resultat i hans karriere.

Som at løbe hækkeløb med bind for øjnene

Red Bull Heavy Water betegnes som verdens vildeste race, fordi padlerne først skulle padle 11 kilometer i strid modvind og modstrøm fra San Franciscos ikoniske Golden Gate Bridge til stranden Ocean Beach. Her skulle de ind og ud gennem bølgerne tre gange. Det vanskeligste var uden tvivl den tætte tåge.

- Forestil dig en hækkeløber, der løber med bind for øjnene. Han ved ikke, hvornår hækkene kommer, kun at de kommer – og så må han føle sig frem. Sådan var det at være os i dag, forklarer Casper Steinfath.

Som han havde forudset, blev det hele afgjort i bølgerne til sidst. Han lå nummer seks, da han kom på stranden første gang, men sneg sig forbi alle konkurrenter og endte øverst på podiet.

- Største sejr i mit liv

- Jeg står og ryster lige nu, for jeg kan ikke fatte, at det her lige er sket: At jeg to gange har vundet verdens vildeste og hårdeste standup padle-løb. Det er en af de absolut største sejre i mit liv, sagde Casper Steinfath,, der også vandt i 2017, mens løbet blev aflyst året efter på grund af for små bølger.

Casper Steinfath kæmper mod seks meter høje bølger ud for San Francisco i Red Bull Heavy Water. Foto: Brian Bielmann, Red Bull

For Christian Andersen var fjerdeplads også karrierens bedste resultat. Han kom faktisk ind på stranden før Casper Steinfath efter første runde i bølgerne, men havde så store problemer med at komme ud gennem bølgerne, at han faldt lidt tilbage. Men det kunne ikke ødelægge den lyshårede surfers humør.

- Det er helt vildt og det bedste, jeg har oplevet. Man kunne ikke se bølgerne. Lige pludselig kunne det komme en kæmpe bølge, som skyllede én af brættet. Lige nu er jeg bare glad for, at jeg overlevede to runder i bølgerne, siger Christian Andersen.

Med sejren til Casper Steinfath følger de 100.000 kroner, mens Christian Andersen kan sætte godt 26.000 kroner ind på kontoen.

Racet havde deltagelse af nogle af verdens allerbedste surfere. Den regerende verdensmester, Connor Baxter nåede ligesom en lang række af herrerne ikke ikke i mål på grund af de vilde forhold. 

Ingen af kvinderne gennemførte banen. 

MEN: FINAL RESULTS

1st: Casper Steinfath (Denmark) 2:28:36
2nd: Arthur Arutkin (France) 2:32:30
3rd: Mo Freitas (Hawaii) 2:36:06
4th: Christian “Polar Bear” Andersen (Denmark) 2:42:51
5th: Zane Schweitzer (Hawaii) 2:43:45
6th: Kody Kerbox (Hawaii)
7th: James Casey (Australia)
8th: Fernando Stalla (Mexico)

DNF: Connor Baxter (Hawaii)
DNF: Itzel Delgado (Peru)
DNF: Tyler Bashor (USA)
DNF: Martin Vitry (France)
DNF: Riggs Napoleon (Hawaii)
DNF: John Hadley (USA)
DNF: J. Stephens (Hawaii)
DNF: Mark Alfaro (USA)

WOMEN: FINAL RESULTS

1st: Terrene Black (Australia)
=2nd: Fiona Wylde (USA)
=2nd: Shakira Westdorp (Australia)
=2nd: April Zilg (USA)
=2nd: Annie Reickrt (Hawaii)

Herunder kan du se en live-udsendelse fra stævnet, hvor tågen dominerer målområdet. Det er Steinfaths PR-medarbejder, Ole Wejse Svarrer, der agerer reporter. 

 

Forsiden lige nu