Jonas Dal har sidste dag i Hobro IK

Tirsdag er Hobro IK træner Jonas Dals sidste dag i klubben. I disse minutter forhandles der i Hobro, hvordan trænerens fremtid bliver.

Hobro IKs træner Jonas Dal er sat fra bestilling. Han har i dag sidste dag. Det bekræfter Ole Kirchert Christensen. Lige nu foregår der forhandlinger om Jonas Dals videre skæbne.

Det står dog klart, at Jonas Dal har trænet holdet for sidste gang, og træneren har personligt selv taget afsked med spillerne tirsdag eftermiddag.

I fredags kom det frem, at Jonas Dal efter denne sæson skifter til superligaens andet bundhold Esbjerg fB. Men dette skifte var planlagt at skulle ske til sommer. Men både Jonas Dal og EfB har ønsket at træneren skiftede klub til nytår, og denne tvist kan være en del af forklaringen på, at Jonas Dal nu ikke længere skal træne for Hobro IK.

Der var tidligere tale om, at træneren skulle være suspenderet. Men det er stadig uklart, hvad trænerens fremtid bringer. Der er stadig forhandlinger i Hobro.

Jonas Dal er træneren, der bragte Hobro IK i Superligaen i 2014. Men i denne sæson, har klubben fra Himmerland ikke haft vind i sejlende. Der har været kampe, der er blevet afgjort på skrivebord, fordi der ikke har været styr på spillernes tilladelser. Hobro IK har bundplacering i superligaen i skrivende stund.

Flere nyheder fra TV2 Nord