Kaptajn løsladt

00:37

Tonic Sea am 1.11.12 erstmals einkommend Hamburg Foto: Vesselfinder

1 af 2

Den polske kaptajn, der i nat blev anholdt med en promille på 1,34, er tirsdag eftermiddag løsladt efter endt afhøring.

Det oplyser Nordjyllands Politi, der dagen igennem har haft kaptajnen til afhøring for at finde ud af, hvad der skete ombord på den 230 meter lange bulk carriere Tonic Sea natten til tirsdag. Da fik politiet en telefonisk henvendelse om, at skibets kaptajn angiveligt skulle være beruset.

Kaptajnen er løsladt mod en kaution svarende til det beløb, det forventes, at hans ugerning må antages at udløse i bøde. Hvor stort et beløb, der er tale om, ønsker politikommissær Søren Bach ikke at udtale sig om. Men kautionen er betalt, og kaptajnen er løsladt.

- Han har forklaret, at han ikke var på broen, da opkaldet til politiet kom. I stedet var han i sin kahyt, hvor han efter egen forklaring var i gang med at ordne noget administrativt arbejde, siger Søren Bach fra Nordjyllands Politi.

Men det betyder ikke, at kaptajnen var i sin gode ret til at være beruset på job.

- Nej, det fritager ham ikke for ansvaret, siger Søren Bach.

Skibet Tonic Sea er nu frigivet til rederiet, ligesom de 17 besætningsmedlemmer også kan komme videre. Så vidt Nordjyllands Politiet er orienteret, så har rederiet nu sat en dansk kaptajn ind på skibet, som nu sejler videre.

Skibet var på vej til Ust-Luga i Rusland fra Hamborg i Tyskland.

Skibet 'Tonic Sea' er en 239 meter lang og 38 meter bred bulk carrier, der sejler under liberisk flag. Skibet har en dybgang på knap otte meter. Skibet er ejet af det tyske rederi NSC Holding i Hamburg og vejer 93000 tons og er bygget i 2012.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord